Derfor arbejder jeg med mennesker
Mit arbejde med mennesker gennem mange år, har påvirket den jeg er i dag. Da jeg første gang fandt ud af at, jeg kunne gøre en forskel for andre mennesker, var der en del af mig der forandrede sig. På det tidspunkt fik jeg en fornemmelse af taknemmelighed og glæde, over at jeg nu for alvor vidste hvad jeg skulle resten af mit liv- nemlig gøre en forskel for andre mennesker.
Da jeg i mange år har arbejdet med unge, er de blevet målgruppen som mit hjerte brænder for at hjælpe. Desværre er jeg gentagende gange stødt på unge der mistrives, ikke har selvværd, er udsat for mobning, ikke har tætte familierelationer, er ensomme eller usikre, og desværre også unge der føler sig presset i hverdagen, af de høje krav der stilles til dem udefra.
Jeg får her lyst til at dele et eksempel på en oplevelse, hvor jeg hurtigt fornemmede at der var brug for min støtte. En ung pige, lad os kalde hende Pernille, havde tilmeldt sig et skoleforløb på den uddannelsesinstitution som jeg arbejdede på. Ret hurtigt opdagede jeg, at hun var usikker og ikke følte sig godt tilpas på holdet. Det samme gjorde sig gældende når der var pauser. Jeg var derfor opmærksom på, at her var en der havde brug for hjælp.
En dag efter en pause, skulle alle på holdet finde sammen med en partner og lave en kreativ opgave. Pernille trak sig tilbage og satte sig et sted væk fra de andre på holdet. Jeg gik hen til Pernille og spurgte, hvordan hun havde det. Pernille fortalte at hun ikke ønskede at være med til at løse opgaven, fordi hun ikke kunne finde ud af det. Jeg fortalte at hun jo var der for at lære og jeg for at hjælpe.
Pernille sagde igen at hun ikke kunne finde ud af det, og tilføjede ”min mor har altid sagt til mig at jeg er dum og ikke kan finde ud af noget.” Det løb mig koldt ned ad ryggen (mærker stadig følelsen nu hvor jeg skriver om episoden).
Jeg tog Pernille med til et andet lokale, og vi havde en snak om hendes tanker. Her blev det tydeligt at det var blevet hendes virkelighed, at hun var dum og ikke kunne finde ud af noget. Efter en længere snak med Pernille, besluttede hun sig for at prøve at lave den kreative opgave, og her viste det sig faktisk at Pernille var ret dygtig. Jeg kunne se hvilken positiv effekt det havde på hende, at modtage ros, det var hun ikke vant til. I de følgende måneder voksede Pernille i troen på egne evner, og havde fået det lille skub hun havde brug for. Hermed ikke sagt at alting var løst, for det kræver hårdt arbejde at ændre sine overbevisninger, som andre desværre har været med til at skabe.
Jeg har haft mange gode oplevelser med at se unge mennesker vokse og begynde at tage ejerskab over deres liv, og derfor elsker jeg at kunne gøre en forskel for andre mennesker gennem mit arbejde, og være med til at skabe motivation og inspiration så alle får mulighed for at opnå deres fulde potentiale.
Denne oplevelse og mange andre, vil jeg dele med jer de kommende uger, i svaret på hvorfor jeg brænder for at arbejde med mennesker.
Kærlige hilsner
Tina
Joyful Life