Min vej tilbage til aromaterapien

 In Coaching, Ikke kategoriseret

 

Min vej tilbage til aromaterapien

Jeg har gennem mange år arbejdet i min egen hudplejeklinik. Hudplejeklinikken var en grøn klinik, hvor jeg kun anvendte og solgte økologiske hud og kropsprodukter.

I forbindelse med behandlinger, arbejdede jeg også med aromaterapi.

Aromaterapi handler om arbejdet med æteriske olier, der er stimulerende for både krop og sind. Det lå mig således meget på sinde, at udvælge produkter ud fra indhold og fremstilling, så jeg vidste præcis hvad mine olier indeholdt og hjalp med.

Da mine hænder begyndte at udvise tegn på slid, og jeg samtidig fik konstateret en stofskiftesygdom, valgte jeg at skifte branche. Det var en hård beslutning, da jeg skulle sige farvel til arbejdet med de fantastiske olier, og alt det gode som jeg kunne se de bidragede med.

Det skulle dog vise sig, ikke at være et endeligt farvel…

Et forandrende møde

I 2019 i forbindelse med et mentorforløb i København, stødte jeg nærmest tilfældigt, igen på de æteriske olier. Det var gennem en anden kursusdeltager ved navn Kristina. Jeg havde på daværende tidspunkt skubbet min fortid med olier fra mig, og accepteret at dette ikke længere var en del af mit hverv. Faktisk havde jeg netop besluttet, at sælge den massagebriks der stod hjemme og samlede støv, og som ikke havde været i brug siden min tid som behandler.

I mit møde med Kristina, mærkede jeg passionen for æteriske olier blomstre på ny, og en følelse af glæde og optimisme fyldte mig. Hjemme igen, blev alle bøgerne om aromaterapi fundet frem, og jeg gik i gang med at genopfriske min viden om olierne og deres individuelle egenskaber.

Jeg aftalte med Kristina at vi igen skulle mødes, så jeg kunne høre mere om olierne og mulighederne generelt. Konceptet talte til mig! Ret hurtigt herefter, besluttede jeg at jeg selvfølgelig skulle være en del af det fantastiske olieunivers med de terapeutiske olier- Og jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang.

Taknemlighed

Nu er jeg i fuld gang!

Jeg tror på, at alt sker af en årsag og at intet her i livet er tilfældigt. Alt som vi oplever og gennemgår, bidrager til vores læring og erfaring. Jeg er således evigt taknemmelig for, at jeg igen har fået mulighed for at arbejde med de skønne æteriske olier, som jeg ved, skaber både fysisk og psykisk velvære.

I fortiden kunne jeg ikke finde en løsning på, hvordan jeg kunne arbejde med olierne, når det ikke længere var en mulighed at være behandler. Men det kan jeg nu.

Jeg har nemlig mulighed for at introducere andre for det magiske univers, og videregive min ekspertise og viden, så også de kan opleve oliernes magi og mulighederne som de giver, for at kunne hjælpe sig selv og sin familie. Olierne vil derfor fremadrettet være en del af mine forløb og samtaler, og bidrage med en helt særlig fornemmelse af ro og tryghed, når du kommer hos mig.

Det vil være mig en stor glæde, at introducere og videregive min viden om de æteriske olier og deres anvendelse til dig.

I kærlighed og taknemlighed

Joyful Life

 

Recent Posts